Forret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid i alt: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Champignonsuppe, legeret:
500 g champignon
30 g smør
2 skalotteløg
1 spsk hvedemel
12,5 dl grønsagsbouillon
1 dl fløde
2 æggeblommer
salt og hvid peber
1-2 spsk sherry
* Tilberedning Champignonsuppe,
legeret:
1. Skær rodskiven af champignonerne, skyl dem kort under
rindende, koldt vand og tryk dem straks tørre i et viskestykke.
2. Skær svampene i tynde skiver. Hak løgene fint. Varm
bouillonen.
3. Smelt smørret i en gryde og snur løgene klare heri.
Tilsæt de delte champignoner og svits dem let.
Kom evt. sherry i og lad den koge et minut uden låg.
Drys mel over og rør, til afbagningen er glat.
4. Tilsæt den hede bouillon gradvis under stadig omrøring.
5. Legér suppen lige før servering:
Pisk æggeblommer og fløde sammen i en skål og rør ca. 1 dl
af den varme suppe i.
Tag suppen fra varmen og rør æggeblandingen i.
Herefter må suppen ikke koge, så skiller den.
6. Smag suppen til med salt og peber.
Server den straks med flutes til.
Tips: Legeringen med æg kan udelades. Så skal
melmængden fordobles, og suppen kun legeres med (piske)fløde straks før
servering.
Se alle de bedste opskrifter med Champignon
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------