Til de kolde dage og
mørke tider trænger vi til kraftige retter, der kan give varme. De skal snurre
længe, men passer egentlig sig selv. Det er praktisk at lave store portioner. Esterhazy
var en ungarsk fyrste, flere retter er opkaldt efter ham.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid:
2 timer. Fryseegnet.
# Ingredienser
1½-2 kg oksekød med
ben (fx højreb eller marvpibe)
3 store løg
4 spsk olie eller 40
g smør/margarine
1 spsk paprika edelsüss
salt og groftmalet peber
½ tsk tørret timian
½ tsk tørret
rosmarin
4-5 enebær
1 laurbærblad
3 store gulerødder
1 persillerod
½ lille rodselleri
1 liter bouillon (af
terning)
½ dl piskefløde
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet fra
benene, der dog skal med i gryden.
Skær kødet i
terninger.
Pil løgene og hak
dem groft.
2. Brun kødet i
halvdelen af fedtstoffet i en tykbundet gryde, eventuelt ad flere gange.
Tag det op med en
hulske.
Brun benene.
3. Svits løgene, til
de er gyldne.
Læg kødet tilbage i gryden til ben og løg og drys alle krydderierne over med
undtagelse af salt. Hæld bouillon ved, så kødet lige akkurat er dækket, og lad
retten snurre 1-1½ time, til kødet er mørt.
Fisk benene op af
gryden.
4. Skrab og rens
grønsagerne og skær dem i tynde stænger, der koges med i de sidste 10-15 min,
Spæd evt. med lidt mere bouillon.
5. Rør fløden i og
smag retten til.
Server flute eller groft brød til.