Meloner kan forvandle parmaskinken til en vidunderlig salat,
med en meget lille arbejdsindsats.
Server en let dressing til. Sundt og godt
Forberedelse 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
1 lille honning- eller cantaloup-melon eller en kombination
1 hoved julesalat
8 skiver parmaskinke (fedtet fjernet)
½ dl hakket purløg
DRESSING:
1 rødløg
1 tsk olie
1 spsk balsamvineddike
1 tsk små kapers (valgfrit)
sort peber
* Tilberedning
1. Halver melonen og fjern kernerne.
Skær skallen af med en skarp kniv.
Skær melonen i tynde både eller i tern.
2. Skær bunden af julesalaten og del bladene i to på langs.
3. Pil og hak løget fint til dressingen.
Bland det hakkede løg med olie, vineddike, kapers og lidt
sort
peber. Stil dressingen til side.
4. Anret melon og julesalat på fire tallerkener.
Læg to skiver skinke dekorativt på hver tallerken.
Drys med hakket purløg og hæld dressingen over
lige inden
serveringen.
VARIATION
Kig på grønsagsdiskens melon-udvalg og prøv forskellige
typer meloner i salaten.
Erstat evt. julesalaten med anden slags salat.
Tips:
Anvend et kuglejern, til at lave fine kugler af melonen.
Eller skær melonen ud i store tern, for et mere dagligdags
udseende.
Hak løget ved først at dele det på midten.
Skær det siden i lodrette skiver og til sidst vandret.
Pr. portion: Energi: Kcal 90 = kj 378
Kulhydrat 12 g Protein 6 g Fedt 2 g (20%) Fibre 2 g
• Melon er en god C-vitaminkilde.
• Parmaskinke er meget mager, når den ydre fedtrand er
skåret fra.
Se alle de bedste opskrifter med Salater og med Dressinger
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.