Forret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid i alt: ca 20 min. Let at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Rejer i cocotte
300 g kogte pillede rejer (evt. frosne, optøede)
1 lille løg
1 rød peberfrugt
3 stængler blegselleri
smør
1 tsk karry
peber
Små cocotter
*
Sådan laves Rejer i cocotte
1. Sæt ovnen på 225 °C.
2. Pil løget og skær det i små terninger.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
den i små terninger.
Fjern grove strenge og skær blegsellerien i tynde skiver.
3. Varm smørret op og svits først karry, så løg, peberfrugt
og blegselleri sammen 8-10 min.
Krydr med peber.
Fordel blandingen i cocotterne.
Fordel de pillede rejer øverst i cocotterne.
4. Sæt cocotterne midt i ovnen, til rejerne er gennemvarme, ca
10 min.
Server straks.
Tips: Serveres med Flûtes, der kan
opsuge den væde, der dannes i cocotten.
Grønsagsblandingen kan tilsættes 1 fed presset hvidløg
og/eller lidt hakket persille.
Se alle de bedste opskrifter med Rejer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------