Lækre crêpes fyldte med hytteost og toppede med bær bliver et udsøgt mellemmåltid eller en god dessert. Lækkert søndagsguf.
• Vaniljesukker forstærker aromaen uden fedt.
• Hytteost indeholder meget kalk.
Forberedelse 5 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner (8 stk.)
# Ingredienser:
1 stort æg
1¾-2 dl skummetmælk
4 spsk hvedemel
¼ tsk vaniljesukker
1 knivspids salt
1 tsk margarine (flydende eller smeltet)
2½ dl hytteost
vaniljesukker
salt
2½ dl blandede friske bær, blåbær, hindbær og jordbær
flormelis
* Tilberedning:
1. Pisk æg, mælk, mel, vaniljesukker, salt og
½ tsk margarine sammen.
Lad det hvile koldt ca. 30 min.
2. Hæld resten af margarinen på en lille pande
og opvarm ved jævn varme.
Bag små pandekager, crêpes, af ca. ½ dl dej pr. stk.
Bag dem ca. 1 min på hver side.
3. Læg pandekagerne i en stabel på en tallerken med
smørrebrødspapir imellem.
4. Smag hytteosten til med vaniljesukker og salt.
Læg de små pandekager på små tallerkener.
Læg hytteost på den ene halvdel, fold den anden
halvdel over og fold dem yderligere en gang,
så det bliver en trekant.
Læg de friske bær på tallerkenerne og pudr flormelis
over lige inden serveringen.
FRYSNING
Pak pandekagerne i folie og læg bagepapir imellem dem.
De holder sig i fryseren op til 2 måneder.
Crepes med hytteost og bær:
Pr. portion: Kalorier 144 = Kilojoule 599
Kulhydrat 13 g Protein 12 g Fedt 5 g (31 %) Fibre 1 g
Tips:
Vip panden lidt, når du hælder dejen på, så den fordeler sig jævnt.
Arbejd hurtigt, så dejen når at sprede sig godt, inden den stivner.
Til at vende pandekagerne skal du bruge en tynd, bred palet.
Eller laven hurtig bevægelse med panden, så pandekagen
vender i luften - en elegant måde, som kræver øvelse!
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.