En sjov måde at
anvende et franskbrød på! Du graver brødet ud og laver et sprødt hvidløgsbrød
af "indmaden", rister "skallen" og fylder den med en cremet
rejeblanding.
Tid: 35-40 min,
heraf 20 min. i ovnen. 6-8 pers.
# Ingredienser
1 franskbrød
1 spsk olie
25 g smør eller
margarine
1-2 fed hvidløg
2 spsk hakket
persille
500 g rejer med skal
2 stilke bladselleri
2 dl cremefraiche
½ dl chilisauce
1-2 tsk karry
½ icebergsalat
* Fremgangsmåde
1. Skær brødet ud,
så der dannes en form og et helt brød kan tages ud.
Pensl brødformen indvendigt
med olie.
Rist brødet i ovnen
ved 225 °C ca 10 min.
2. Bland fedtstoffet
med presset hvidløg og hakket persille.
Skær det udgravede
brød i skiver, men ikke helt igennem.
Fordel
hvidløg/persillesmørret mellem skiverne og lad brødet ligge koldt.
3. Pil rejerne. Skær
bladsellerien i strimler.
Bland cremefraichen
med chilisauce og karry.
Rør rejer og selleri
i blandingen.
4. Varm
hvidløgsbrødet ved 225 °C ca 10 min pakket ind i alufolie.
5. Snit salaten og
kom den i den ristede brødform.
Fordel rejesalaten
ovenpå.
6. Skær formbrødet
ud ved bordet og lad hver
især bryde sig et stykke af hvidløgsbrødet.
Tips: I stedet for rejer kan du bruge muslinger.
Eller hvorfor ikke
både rejer og muslinger i salaten? Rigtig lækkert!
Se alle de bedste opskrifter med Pie eller med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------