Vaniljekranse hører sig til i julen. Disse vaniljekranse er
ganske nemme at lave og smager skønt, så prøv dem allerede i dag.
50 stk. Tilberedningstiden for vaniljekranse er 1¾ time.
Heraf er arbejdstiden ca 45 minutter.
# Ingredienser til vaniljekranse:
50 g mandler (1 dl)
200 g smør
175 g hvedemel (3 dl)
½ stang vanilje
75 g kartoffelmel
125 g sukker (1½ dl)
1 æg
*
Sådan laver du vaniljekranse:
Start med at smutte mandlerne og hak dem fint, evt. i en
foodprocessor eller persillekværn.
Skær nu koldt smør i mindre stykker og smuldr det med mel, evt
i en foodprocessor.
Tilsæt herefter frøene af vaniljestangen og resten af
ingredienserne.
Saml dejen uden at ælte den.
Stil dejen tildækket i køleskab i ca 1 time.
Kør efter dejen har været på køl, dejen igennem
kødhakkemaskinens kageplade eller brug en bollesprøjte med stjernetylle (mønster).
Skær så stængerne i ca 6 cm lange stykker og form dem til
kranse.
Sæt kagerne på bageplade med bagepapir.
Bag herefter kagerne lysebrune øverst i ovn ved 200 °C i ca.
8 min.
Afkøl slutteligt på en rist.
Og så er dine vaniljekranse klar til at blive spist.
Tips til
vaniljekranse
Vaniljekransene er bare en del af julen, hyggen og godt
selskab. Og de hjemmelavede vaniljekranse smager bare bedre, end dem som du kan
købe i et supermarked. Her laver du endda så stor en portion, at der kan være
en enkelt eller to til overs til familie eller vennerne.
Husk, at du kan opbevare dine kranse i en lufttæt dåse eller
beholder. Så holder de længere og bliver ikke så bløde.
Hvis du nyder at bage i juletiden, vil vi anbefale, at du
prøver nogle af vores andre julesmåkager. Prøv fx opskriften på brune kager. Du kan finde opskriften på
brune kager her.
Eller giv dig i kast med opskriften på vores lækre klejner. Du kan finde opskriften på
klejner her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine vaniljekranse.
INFO: En vaniljekrans er en traditionel dansk småkage, der
stammer fra omkring 1840'erne. Vaniljekranse er primært lavet af hvedemel,
smør, sukker, vanilje og evt. hakkede mandler. Vaniljekranse bages oftest til
jul og har en karakteristisk cirkulær form med et stjerneformet tværsnit.