Brun Champignon ligner meget den almindelige hvid Champignon. Hatte er dog brun og lamellerne er lyserøde til brunlige. Smagen er mild.
Brune champignon: Engelsk: Cremini/Crimini Mushroom, Brown
Mushroom. Latin: Agaricus bisporus
Sæson: Dansk: hele året. Import: hele året.
Holdbarhed: 3-4 dage ved 8-10 °C
Anvendelse: Roden skæres af, og kan skylles under rindende
vand hvis der er meget jord på. De lægges herefter til afdrypning i sigte eller
lægges til tørre på et viskestykke. De brunfarves let efter rensning. Svampe må
aldrig ligge i vand, da mange af smagsstofferne er vandopløselige og derfor vil
forsvinde. Svind: ca 10%
Brun champignon har en mild svampesmag og kan anvendes både
frisk i salater og tilberedt i sammenkogte retter, ristet som tilbehør i supper,
sauce og mange andre sammenhænge.
Frysning: Egnet. Skivede champignoner kan fryses direkte
eller smørdampes og bør kun anvendes i sammenkogte retter efter optøning. De
kan blive seje. Kan kun opbevares i max 3 måneder pga. smørret.
Champignon vokser vildt i skove og på marker mange steder i
hele verden og den har været indsamlet til spisebrug siden oldtiden.
En egentlig erhvervsmæssig dyrkning af svampen blev taget op
i Frankrig i 1700-tallet, mens de første spæde danske forsøg blev indledt midt
i 1800-tallet. Fra 1950’erne tog dyrkningen for alvor fart herhjemme.
Den brune champignonen ligner den hvide champignon. Den har
en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller
sig.
I nogle lande kaldes den også “Baby bella”, da den brune
champignon egentlig er en ‘umoden’ portobello. Portobello’en blev i 80’erne en
ny og smart måde at sælge de brune champignoner, som var blevet for store.
Opskrifter med Champignon
Tilbage til Råvarer.