Her simrer
muslinger, tomater og porre i en herlig krydderblanding med hvidløg, safran og
fennikel.
En farvestrålende
alt-i-et-ret som kan serveres, blot med et godt stykke brød til.
Tid: 20-25 min. Retten
er fryseegnet. Holdbarhed ca 2 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
1 porre
1-2 fed hvidløg
1 spsk olie
2 fennikler
½ g safran
3 tomater
2 dl cremefraiche
1 stor ds.
muslinger, naturel (425 g)
½ tsk salt
¼ tsk hvid peber
* Fremgangsmåde
1. Skyl porren og
skær den i strimler.
Pil hvidløgene og
hak dem fint.
2. Svits porre og
hvidløg i olien i en sauterpande.
3. Gør fenniklerne i
stand og skær dem i strimler.
Lad dem stege sammen
med porren og hvidløg et øjeblik.
Drys safran over.
4. Skær tomaterne i
tern og læg dem i panden.
5. Tilsæt cremefraiche
og væden fra muslingerne.
Lad det hele simre
et par minutter.
6. Smag til med salt
og hvid peber og kom så muslingerne i.
7. Lad retten blive
gennemvarm.
Server den med fx løse ris og blandet salat eller med noget godt brød.
Se alle de bedste opskrifter med Muslinger og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------