Logo

Grand Marnier soufflé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grand Marnier soufflé 

 
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 25-30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris (6 personer).

 
# Ingredienser til Grand Marnier-soufflé
Soufflédej:
2,5 dl mælk eller fløde
50 g sukker (2/3 dl)
50 g smør
45 g hvedemel (knap 3/4 dl)
4 æggeblommer
½ spsk fintreven usprøjtet appelsinskal
½ spsk fintreven usprøjtet citronskal
5 cl Grand Marnier
5 æggehvider
1 spsk sukker
1 tsk Maizena
Endvidere: smør og sukker til formen
Pynt: 1 spsk flormelis
Tilbehør: Grand Marnier i likørglas, gerne kold
Souffléform: 16 cm
*
Sådan laves Grand Marnier-soufflé
1. Sæt ovnen på 200 °C, så den er tilpas varm, når soufflédejen er klar, den tåler ikke at vente.

 
2. Smør souffléformen (en rund form med høje, lige sider) med smør og drys den med sukker.

 
3. Kog mælk (fløde) og sukker op i en gryde.
Smelt smørret i en anden gryde (ikke af aluminium, det gråfarver retter med mælk og æg) og rør melet ud heri.
Rør den koghede mælk i lidt ad gangen under flittig omrøring, til massen er glat og ensartet.
Tag afbagningen fra varmen.

 
4. Lad afbagningen svale noget, og rør så æggeblommerne i en ad gangen.
Rør godt mellem hver, massen skal være glat og let.
Tilsæt Grand Marnier og reven citron- og appelsinskal.

 
5. Pisk hviderne.
Tilsæt 1 spsk sukker, når de er halvt stive og fortsæt piskningen, til hviderne er meget stive.
Vend Maizena.

 
6. Vend forsigtigt de piskede hvider i afbagningen.
Det skal være hurtigt og let, og det gør ikke noget, hvis der er lidt hvide striber i soufflémassen.
Rører man for længe, klemmer man luften ud af de piskede hvider.

 
7. Fyld soufflémassen i formen, men hold den et par cm under formens overkant, den vokser meget.
Den både må og skal dog vokse noget op over formen.

 
8. Sæt souffléen på ovnens nederste rille, gerne på risten over bradepanden.
Bag den ved de 200 °C i ca 25 min.
Den må ikke få for meget overvarme, så det kan være en god ide at skifte til undervarme, hvis souffléen ser ud til at få for meget kulør.
Undgå at åbne ovndøren, det er bagværk, der nemt falder sammen.

 
9. Tag souffléen ud, drys straks med flormelis gennem en sigte og server omgående.

 
10. Sæt Grand Marnier flasken på bordet, så hver især kan stænke med likør, straks før desserten nydes.

 
Tips: Det er en gylden regel, at gæsterne venter på souffléen, aldrig omvendt.
En fin, luftig soufflé synker let sammen kort efter, at den har forladt ovnen. Det er en dyd.
Soufflé kan også laves i portionssouffléskåle. Fordel massen i 6 små smørsmurte, sukkerdryssede souffléskåle, til dejen står 1 cm under kanten, og bag ved 225 °C i 12-14 min.
Anden (orange)likør kan bruges.
 

Se flere opskrifter med Grand Marnier

INFO: Soufflé er navnet på en let æggeret. Navnet, soufflé, kommer gennem fransk fra latin: sub = "under" + flare = "blæse". Da æggene er pisket op med luft, kan retten siges at være "opblæst". Soufflé fremstilles i mange forskellige beholdere "soufflé-skåle" eller ramekiner.
  

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.341 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her