Logo

Mandariner i honninglage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mandariner i honninglage 

 
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10 min. Skal trække: mindst 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 8 personer.  

 
# Ingredienser til Mandariner i honninglage
8 mandariner
16 hele nelliker
Kogelage:
1 dl vand
4 spsk honning
4 spsk mandarin- eller anden orangelikør

 
Råcreme:
2 æggeblommer
3-4 spsk sukker (½ dl)
3,5- piskefløde
Endvidere: friske citronmelisseblade
Ufarvet bomuldsgarn
Portionsglas
*
Sådan laves Mandariner i honninglage
1. Pil mandarinerne.
Hold mandarinerne sammen ved at ombinde dem med ufarvet bomuldsgarn.
Stik et par nelliker ind i hver mandarin.

 
Kogelage:
2. Pisk vand og honning sammen i en bredbundet gryde og bring blandingen i kog.
Dæmp varmen og stil mandarinerne side om side i lagen.
Kog dem ved svag varme og under låg 5 min.
Vend dem forsigtigt med to skeer og kog yderligere 5 min.
Lad mandarinerne køle af i lagen.

 
3. Tag forsigtigt mandarinerne op og rør likøren i lagen.
Læg mandarinerne tilbage i lagen og lad dem trække svalt og tildækket, til de er kolde, mindst 2 timer, gerne til næste dag.

 
Råcreme:
4. Pisk æggeblommerne lyse og lette med sukkeret.
Pisk fløden stiv og rør den sammen med æggeblandingen.

 
Anretning:
Tag mandarinerne op af lagen og fjern bomuldsgarnet.
Anret dem i kolde portionsglas, hæld lagen ved og pynt med citronmelisse.
Server råcremen til.

 
Tips: Clementiner eller små, søde appelsiner kan bruges.
Server evt. flødeskum eller Creme Chantilly til i stedet for råcreme.
Citronmelisse kan være vanskelig at få ved mandarin-tide, men det smager også fint at pynte med Appelsinskal, syltet, eller ristede mandelflager.

 

Se alle de bedste opskrifter med Mandarin

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.533 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her