Logo

+ Fra korn til mel - god info fra Kogebog.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

+ Fra korn til mel - god info fra Kogebog.dk

 

Fra korn til mel - gennem tusinder af år

Her i landet dyrkes hovedsageligt hvede, rug, byg og havre, mens vi må indføre mere eksotiske kornsorter som majs, hirse og ris (der jo egentlig er en græsart).
Tidligere blev størstedelen af disse kornsorter mest brugt til grødretter i den daglige husholdning. Men vore kostvaner har ændret sig og idag males hovedparten af brødkornet (hvede og rug) til mel, der bruges til bagværk og andre melspiser i madlavningen.

 

De fleste kornsorter består af en ydre skaldel uden større næringsværdi, men med et stort fiberindhold. Lige under skallen findes nogle mellemlag, som er rige på æggehvidestoffer, og inderst har vi kernen (frøhviden) med kimen.
Kernen er rig på proteiner, mineraler og vitaminer og det er hovedsageligt den, vi bruger til at male mel af.

 

Melet males på forskellig vis, til mange forskellige typer og i fine og grove sorter. Tendensen i dag er at bruge mere af de grove typer, som er sundere både for tænderne og for fordøjelsen.

 

Hvede er en meget gammel kornsort, der stammer fra Mesopotamien. Af den får vi det fineste mel og det, der har det største glutenindhold. Hvedemel fås både som fine og grove typer. Det fineste er malet af selve kernen. Hvis man maler det noget grovere, får man fuldkornsmel, der ikke har helt så god en bageevne som det fine.

 

Hvis man maler både skal, kerne og kim af hvede, får du grahamsmel. Det er sundt, men må som regel blandes op for at få et brød, der vil hæve.

 

Rug kendes hovedsageligt i Skandinavien, Tyskland og østlandene. Rugmel giver et mørkt, ret tungt brød, men med megen smag. Det er næsten umuligt at bage udelukkende af rugmel, som har et meget ringe glutenindhold. Derfor tilsættes næsten altid en vis portion hvedemel. Rugmel fås både fintmalet og groftmalet.

 

Sigtemel er en blanding af rug- og hvedemel. Der findes forskellige typer, hvor indholdet af hvedemel er større eller mindre i forhold til rugmelet.

 

Klid er de knuste eller malede skaller fra hvede- eller rug kerner.
Man tilsætter ofte 1 dl eller 2 til en brøddej for at gøre brødet mere fiberholdigt.

 

Hele eller knækkede hvede- eller rugkerner kan også bruges som »fyldstof i brødet. Du kan bruge dem, som de er, og får da hårde kerner i brødet, eller du kan bløde dem op i vand, inden de tilsættes.

 

Opbevaring af mel

Mel skal opbevares tørt og ikke for varmt, helst i lufttætte krukker eller glas. Under sådanne forhold kan hvedemel holde sig i op til to år, andre sorter lidt kortere tid.

 

Alle gængse meltyper fås i supermarkeder og hos købmænd. De mere specielle kan købes i helsekostforretninger landet over.

 

Mål og vægt

1 dl hvedemel = 60 g

1 dl fuldkornsmel = 60 g

1 dl grahamsmel = 55 g

1 dl sigtemel = 60 g

1 dl rugmel = 50 g

1 dl kartoffelmel = 70 g

1 dl kokosmel = 35 g

1 dl havregryn = 30 g

1 dl ris (lange til løse) = 80 g

1 dl ris (buttede til grød) = 90 g
1 dl rasp = ca 45 g

1 dl stødt melis = 85 g
1 dl flormelis = 50 g
1 dl farin = 60 g

1 dl rosiner = ca 50 g
1 dl korender = ca 60 g

1 dl mandler = 50 g

1 dl valnøddekerner = 40 g

1 dl hasselnøddekerner = 60 g

 

Forkortelser i standardmål
spsk = spiseske

tsk = teske

l = liter

dl = deciliter

g = gram

kg = kilogram
min = minutter

st = stødt (pulveriseret)


+ Fra korn til mel - god info fra Kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.780 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her