Logo

Jomfruøsterssuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jomfruøsterssuppe 

 
Suppe Forret. Arbejdstid: ½ time. Kogetid i alt: 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Jomfruøsterssuppe:
1 kg friske jomfruøsters
Kogelage:
1 dl halvtør hvidvin
2 skalotteløg
½ bdt persille

 
Endvidere:
2 dl hvidvin eller fiskebouillon
3 dl piskefløde
½ g stødt safran
salt og peber
Pynt: 1 bdt purløg
*
Sådan laves Jomfruøsterssuppe:
1. Børst muslingerne grundigt med en stiv børste under rindende, koldt vand.
Kassér muslinger, der ikke lukker tæt.

 
2. Pil og hak løgene groft og kom dem i en stor gryde, der kan rumme alle muslingerne, sammen med hvidvin og persille.
Bring lagen i kog og kom muslingerne i.
Læg låg på og damp dem for stærk varme i 5 min., mens gryden rystes af og til.
Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig.

 
3. Tag muslingerne op af gryden med en hulske, pil dem ud af skallerne og op­bevar dem tildækket i en skål.
Si kogelagen over i en gryde gennem et fint klæde eller i en sigte foret med et tyndt lag pladevat, så sand og urenheder sies fra.

 
4. Kom hvidvin eller fiskebouillon og piskefløde ned til den siede kogelage.
Bring det i kog under næsten konstant omrøring, tilsæt sa­fran, salt og peber og lad suppen koge småt i ca 5 min.

 
5. Kom muslingerne i den koghede suppe og lad dem varme kort igennem.
Server suppen i forvarmede tallerkener og drys med fintklip­pet purløg.
Server Flûtes, ristet brød eller Kuvertbrød til.
 

Tips: Halvdelen af de friske jomfruøsters kan erstattes af blåmuslinger, og blåmuslinger kan i øvrigt med fint resultat tilberedes på denne måde.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.611 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her