Logo

Smørrebrød med gravad laks og kartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smørrebrød med gravad laks og kartofler


Det er ikke underligt, at vi danskere er så stolte af vores smørrebrød, for den pimpede rugbrødsmad ér virkelig noget for sig. Hvad end du er mest til klassikere eller moderne, så får du opskrifter her. De rækker til 4 Personer.

 
Kartoffelmad på mørkt rugbrød med cremet smørmos, karsemayo og stegte løg
# Ingredienser:
Smørmos:
200 g kartoffel (kartofler, til mos, uden skræl)
½ tsk løvstikke (finthakket)
100 g smør
2 spsk fløde
¼ tsk salt
peber

 
Karsemayo:
2 spsk mayonnaise (- eller A38)
40 g karse

 
Kartofler:
250 g kartofler (små, med skræl)
2 løg (skåret i tykke skiver)
1 spsk olie (neutral)
15 g smør
Karse (til pynt)
4 stk rugbrød, mørkt
*
Gravad laks med rævesauce syltede grønne tomater på ristet surdejsbrød
# Ingredienser:
300 g laks, gravad, i skiver
4 stk surdejsbrød
50 g smør
2 tomater (syltede, grønne, i tynde både)

 
Rævesauce:
125 g sukker, muscovado
1 dl sennep (taffelsennep)
1 dl eddike (fx æbleeddike)
2 dl olie (neutral)
75 g dild (halvdelen plukket og halvdelen finthakket)
½ tsk salt
peber fra kværn
*

 
Sådan laver du kartoffelmad med cremet smørmos, karsemayo og stegte løg:
Smørmos: 
Kog kartoflerne i en gryde.
De små kartofler skal være faste og tages op før kartoflerne til mos.
Hæld vandet fra de kogte kartofler.
Tilsæt 100 g smør og mos groft.
Smag til med salt, peber og en smule løvstikke.
Justér evt. med fløde og stil til side.
Kom olie og smør på en medium varm pande.
Når smørret er bruset af, tilsæt løgskiverne.
Steg løgene, til de er gyldne og sprøde.
Tag af panden og læg på fedtsugende papir.

 
Karsemayo:
Kom mayo og karse i en foodprocessor eller blenderskål.
Blend til mayoen bliver grøn og ensartet.

 
Kartofler:
Skær de små kartofler med skind i ½ cm skiver, når de er kolde.
”Byg” kartoffelmaden op ved først at komme et ½ cm lag af smørmosen på brødet.
Herpå lægges skiver af kartofler og lav små "tuer" af karsemayo med en teske.
De ristede løg toppes op midt på maden.

 
Gravad laks med rævesauce syltede grønne tomater på ristet surdejsbrød:
Rævesauce:
Pisk 125 g muscovadosukker, taffelsennep og æbleeddike sammen i en skål og tilsæt olien lidt efter lidt, mens du pisker.
Rør plukket og hakket dild i og smag til med salt og peber.

 
Ristet surdejsbrød:
Kom 25 g smør på en pande ved medium varme.
Når smørret er brust af, kommes brødskiverne på panden.
Lad brødet blive gyldent.
Tag brødet af panden og start forfra på samme måde.
Kom brødet på fedtsugende papir.
Anret tynde skiver af laks på brødskiverne, så det ser flot ud – "byg gerne højt".
Pynt med de tynde både af syltede grønne tomater og med en ske kommes rævesauce på mellem de grønne tomater.

 
Tips: Vil du gerne lave din egen gravad laks og selv bage surdejsbrødet, er der opskrifter på begge dele her.

 
Gravad laks:
# Ingredienser:
1 laksefilet uden skind
1 bdt dild
1 økologisk citron
1 tsk gule sennepsfrø
1 tsk sorte sennepsfrø
1 tsk fennikelfrø
1 tsk dildfrø
0,5 tsk kommen
2 tsk koriander
1 tsk sort peber
3 spsk salt 
1 spsk muscovadosukker
2 spsk rørsukker
*
Fremgangsmåde:
Fjern eventuelle ben fra laksefileten.
Prik skindsiden med en spids kniv eller en god gaffel 12-15 steder.
Bred et stykke film ud i dobbelt størrelse af laksen og læg laksen herpå.
Rist alle de tørre krydderier - på en tør pande, til de begynder at frigive de æteriske olier – uden at brænde og knus dem derefter i en morter eller blender.
Riv skallen på citronen over laksen.
Bland salt og de to slags sukker i en skål.
Fordel blandingen på oversiden af laksen.
Fordel nu krydderiblandingen på fisken og pak nu filmen tæt omkring fisken og læg den derefter i en plastpose.
Lad fisken marinere i 48-72 timer, gerne under let pres og vend den ca. hver 12. time.
Tag laksen ud efter 48-72 timer og læg den på et rent skærebræt.
Skrab krydderier og dild af - og kassér dem.
Hak generøse mængder af friskplukket, vasket og tørret dild og læg det over laksen.
Brug en skarp og gerne lang og tynd kniv til at skære laksen i tynde skiver på langs af fileten.
Hold kniven i en vinkel på ca. 20 grader.

 
Surdejsbrød:
# Ingredienser:
5 g gær
2 dl kærnemælk
2,5 dl lunt vand
1 spsk honning
2 tsk flagesalt
½ tsk fintmalet eller knust kommen
150 g fint rugmel
hele kommenfrø
flagesalt
*
Fremgangsmåde:
Rør gær, honning, salt og kommen ud i kærnemælk og lunt vand.
Rør 1/3 af rugmelet i, til du har en lind dej.
Tilsæt nu resten af rugmelet lidt ad gangen, mens du ælter på lav hastighed.
Ælt på bordet i ca. 10-12 minutter, til dejen er blank og elastisk og slipper bord og fingre.
Hæv lunt i en skål dækket med film gerne i 3-4 timer eller stil den koldt og lad den hæve natten over.
Drys rigeligt mel på bordet og skrab forsigtigt dejen ud.
Form dem i facon til 2 brød.
Løft dem over på en bageplade med bagepapir og pensl dem med lidt vand, drys nu lidt hele kommenfrø og lidt flagesalt på og dæk med film.
Stil dem lunt og lad dem hæve i ca. 1 time.
Bag i en 225 °C forvarm ovn og bag dem i ca. 30-40 minutter, afhængig af din ovn.
Sprøjt lidt vand på brødet og ovnens sider og bund 2-3 gange under bagningen.
Lad brødet køle af på en rist.

 
INFO: Smørrebrød er brødskiver, der er smurt med smør, fedt eller margarine og belagt med pålæg som ost, leverpostej eller pølse (andet kan forekomme). De udgør et måltid eller en del af et. Ordet kommer af smør og brød. Smørrebrødet dækker behovet for at spise uden for hjemmet.

 
Se mere smørrebrød HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 12.046 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her