Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: 50 min. Bagetid: 15-20 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: 12 stk.
# Ingredienser
til Rundstykker
60 g smør
3 dl mælk eller vand
50 g gær
2 tsk salt
500 g hvedemel (ca 8⅓
dl)
Til pensling: 1 æg og birkes
*
Sådan laves Rundstykker
1. Smelt smørret i en gryde, hæld mælken ved og lad det
bliver lunt (35 °C).
2. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud i den lune
væske.
Bland salt og hvedemel i og ælt dejen godt igennem på et
meldrysset bord.
Den skal slippe fingre og bord.
3. Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve lunt og
tildækket en halv times tid.
Ælt dejen hurtigt igennem.
Skær den i 12 lige store stykker og form dem til boller.
4. Smør en bageplade eller beklæd den med bagepapir.
Sæt rundstykkerne på pladen og lad dem efterhæve tildækket ca
20 min.
Sæt ovnen på 200 °C.
5. Pensl rundstykkernemed sammenpisket æg og drys med
birkes.
Bag rundstykkerne midt ovnen 15-20 min.
Overfladen skal være gylden.
Lad dem køle af utildækket på en bagerist.
Spis rundstykkerne lune med koldt smør.
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Rundstykker, koldhævede:
Brug ⅔
af den her nævnte gærmængde og brug kold væske og kolde ingredienser hele vejen
igennem.
Sæt dejen i køleskab (eller koldt) natten over, 8-10 timer,
tag den ud og behandl den herefter som ved almindelig (varm) hævning, det vil
sige, ælt den sammen, lad den efterhæve tildækket og bag som angivet.
Se alle de bedste opskrifter med Rundstykker
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------