Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Skal trække: mindst 12 timer Stegetid: ca 35 min. Hviletid: ca 15 min. Let
at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6
personer.
# Ingredienser
til Culotte, marineret, stegt:
1 culotte (ca 1 kg)
Marinade:
3-4 dl rødvin
2 spsk olie
1 kvist timian
salt og peber
Sauce:
den siede marinade
1 dl bouillon
1 spsk hvedemel
3 spsk vand
salt og peber
*
Sådan laves
Culotte, marineret, stegt:
1. Rør rødvin, olie,
salt og peber sammen og kom timiankvisten i.
2. Læg culotten i en
frysepose og hæld marinaden over.
Læg posen i en skål.
Lad culotten trække
mindst 12 timer i køleskab.
Vend den et par
gange under marineringen.
3. Tag culotten op
og dup den tør (med køkkenrulle).
Rids fedtlaget i
striber eller tern med en skarp kniv. Drys med lidt salt.
4. Læg culotten på
risten over bradepanden.
Stil den i en 225 °C
varm ovn, og lad den brune i 10 min.
5. Dæmp varmen til
170 °C og steg videre i ca 25 min.
Et stegetermometer
skal vise 62 °C i midten af culotten.
6. Tag stegen ud og
læg den på et varmt fad.
Dæk den godt med
folie og læg et viskestykke omkring.
Lad stegen trække
sådan 10-15 min, før der skæres af den.
Så når varmen at
fordele sig i kødet og saften bliver, hvor den er.
7. Sauce:
Si marinaden og hæld
den i en gryde, lad timiankvisten koge med saucen.
Tilsæt bouillonen og
evt. sky fra stegningen, og lad det koge op.
Fjern timiankvisten.
Ryst hvedemel og
vand sammen.
Hæld det i saucen
under piskning. Smag til med salt og peber.
8. Forskæring:
Skær culotten i
skiver på tværs af muskelfibrene, det vil sige lidt skråt fra den brede ende.
Se evt.: Culotte, udskæring af
Tips: Marineret culotte bevarer det rå køds røde
farve også efter stegningen.
Den marinerede
culotte kan også intervalsteges, det vil sige steges i to omgange, med pause
imellem. Det er en mere nænsom behandling af et godt stykke kød. Se Culotte, ovnstegt.
Kan fryses rå.
Holdbarhed: ca 1 år.
Se alle de bedste opskrifter med Culotte
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------