Nem og lækker opskrift på ægte chokolademousse. Lav nemt din
egen luftige chokolademousse til dessert, her med figner og hvid chokolade ...
4 personer. Arbejdstid: 20 min. Hviletid: 1 time.
# Ingredienser til Chokolademousse med figner og hvid
chokolade:
150 g mørk chokolade
1 tsk appelsinskal (øko)
2 æggehvider
2 spsk sukker
2 dl piskefløde
Tilbehør:
4 friske figner
50-100 g hvid chokolade
*
Sådan laver du Chokolademousse med figner og hvid chokolade:
Smelt stykker af chokolade i en skål over vandbad.
Lad chokoladen køle lidt af, og tilsæt fintrevet appelsinskal.
Pisk æggehviderne til skum med sukkeret, og pisk fløden til
blødt skum.
Vend først æggehvideskummet sammen med chokoladen, og
derefter det piskede flødeskum.
Fordel chokolademoussen i portionsglas, og sæt dem i
køleskab i mindst 1 time, til moussen er stivnet.
Pynt med stykker af friske figner og chokoladehjerter eller
-stjerner i hvid chokolade, eller hak den hvide chokolade fint, og brug den som
drys.
TIPS: Chokoladehjerter- eller stjerner: Smelt forsigtigt
stykker af hvid chokolade i en skål over vandbad. Tag chokoladen fra varmen, og
rør, til chokoladen er tyktflydende og kølet lidt af. Hæld chokoladen i et
kræmmerhus eller en sprøjtepose med et lille hul. Sprøjt hjerter og stjerner ud
på bagepapir, og lad dem stivne.
Se
flere dejlige desserter her
Kilde: Hjemmets bedste MAD