Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Hviletid: 1 time. Stegetid: 10 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (4 personer)
# Ingredienser
til Cevapcici:
200 g hakket lammekød
400 g hakket oksekød
2-3 fed hvidløg
salt og peber
1 stort bdt persille
Tilbehør: hakkede rå løg
* Tilberedning Cevapcici:
1. Skyl og hak persillen.
Rør kødet med persille, salt og peber og pres hvidløgene i.
Ælt farsen sammen.
2. Form den til fingertykke pølser på 6-7 cm's længde.
Lad dem hvile køligt i ca. 1 time.
3. Pensl rullerne med olie og anbring dem på ovnristen over
bradepanden.
Sæt dem under en hed grill i ovnen ca 10 cm fra
grillelementet og grill dem 6-8 min i alt, vend af og til.
Server rullerne med hakkede rå løg. Server landbrød til.
Tips: En salat med rød eller grøn peber og/eller
tomater passer fint til.
Hvis ovnen ikke har grill, så brug samme fremgangsmåde med
ovnen på højeste varme.
Cevapcici'er kan også steges på pande i en blanding af olie
og smør.
Svinekød kan erstatte lammekødet.
Farsen kan tilsættes 1 tsk paprika.
Kan fryses; holdbarhed: ca. 3 måneder.
INFO: Ćevapi eller ćevapčići er en grillet ret med hakket
kød, der traditionelt findes i landene i Sydøst-Europa. Det betragtes som en
national ret i Bosnien-Hercegovina og er også almindelig i Kroatien, Serbien,
Montenegro, Nord-Makedonien, Kosovo, Slovenien og Albanien.
Se alle de bedste opskrifter med Hakket kød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------