Harelår stegt i
gryde serveret med stegte kantareller, smørdampede rosenkål, kartoffelmos og
tyttebærsyltetøj på halve appelsiner
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca 1½ time. Ikke særlig fryseegnet
# Ingredienser
4 harelår
salt og peber
125 g fersk spæk
50 g smør
1 laurbærblad
1 kvist timian
6 knuste enebær
3 dl bouillon
250 g kantareller
eller champignon
2 dl cremefraiche
1 bdt persille
* Tilberedning
1. Spæk harelårene
med spækstrimler eller bind tynde skiver spæk omkring.
2. Kom 25 g smør i
gryden og lad det blive gyldent.
Brun harelårene heri
på alle sider.
3. Tilsæt
laurbærblad, timian, enebær og bouillon.
Læg låg på og lad
retten snurre i 45 min.
4. Rist
kantarellerne i resten af smørret på en pande.
5. Anret harelårene
på et fad.
Garner med kantarellerne.
Kog saucen lidt ind,
tilsæt cremefraiche og smag til med salt og peber.
Hæld lidt af saucen på harelårene og server resten til.
Drys kødet med
hakket persille.
6. Tyttebærsyltetøj
serveres til.
Det kan lægges på halve appelsiner.
Smørdampede rosenkål
er godt tilbehør sammen med kartoffelmos eller kogte kartofler.
Find flere gode opskrifter på tilbehør til vildt HER eller en af
vores salater.
En rødkålssalat kan også
serveres til, se
opskrift her
Se flere dejlige retter med vildt HER og Vildt - info
Tyttebærsyltetøj
med pærer
Tilberedningstid: ca
40 min.
# Ingredienser
1 kg tyttebær
½ kg gråpærer
1 dl vand
½ kg sukker
* Tilberedning
1. Skyl
tyttebærrene.
Skræl og skyl
pærerne, fjern kernehusene og skær frugten i småstykker.
2. Kog en lage af
sukker og vand.
Kom tyttebær og pærer i og lad det koge i 15 min.
3. Skum godt med en
hulske og kom bær, pærer og saft på rene glas.
Bind straks til.
Variation
Kog 1 kg tyttebær og
½ kg pærer, skåret i terninger, ¾ kg sukker og lidt reven citronskal i 10 min.
Tag gryden fra varmen og tilsæt 1½ dl frugtbrændevin, fx calvados.