Saftige koteletter af helleflynder med citron- og dildsauce. En absolut vinder, når det gælder noget let og lækkert. Helleflynder er en relativt mager fisk. Server lidt brunet zucchini til fisken.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 koteletter af helleflynder à ca 150 g og 1 cm tykke
olie
2 æggehvider
1½ dl rasp
1 tsk salt
CITRONSAUCE:
2½ dl mager mayonnaise
3 spsk friskpresset citronsaft
2 spsk hakket, frisk dild
½ tsk hvid peber
* Tilberedning
1. Opvarm ovnens grill eller tænd for havegrillen.
Beklæd en rist med alufolie. Pensl folien med olie.
2. Pisk æggehviderne sammen i en dyb tallerken.
Bland rasp og salt i en anden dyb tallerken.
Dyp koteletterne først i æggehviden og så i raspen.
Tryk paneringen godt fast med fingrene.
3. Læg koteletterne på alufolien og grill 12 cm fra varmen
i 10 min eller til fisken er gennemstegt og let deler sig.
4. Citronsauce:
Bland mayonnaise, friskpresset citronsaft, dild og
peber i en skål.
Anret helleflynderen på tallerkener og server med saucen.
SERVERINGSFORSLAG
Pensl zucchini og spæde gulerødder med olie og grill
dem sammen med fisken.
Eller udelad mayonnaisen og fyld små peberfrugter med
gedeost, pak dem i alufolie og grill ca. 20 min.
Helleflynder med citronsauce:
Pr. portion: Energi: Kcal 416 = kj 1747
Kulhydrat 17 g Protein 33 g Fedt 24 g (52%) Fibre 1 g
Tips:
Køb helleflynderkoteletter som er fugtige og
gennemskinnelige. De skal lugte friskt af
saltvand og ikke have en skarp fiskelugt.
Variation: Grill helleflynderen uden panering.
Pensl i stedet fisken med en blanding af frisk-
presset citronsaft. soya og olie.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.