Krebsen, rettere flodkrebsen, Astacidae, lever i ferskvand. Den bliver højst 15 cm lang, og der er ikke mange gram kød på en, der er mindre. En frisk og sprællevende krebs har halen trukket op under sig, også efter kogning. Den sortbrune krebs regnes for bedre end den blågrå. Begge bliver kardinalrøde ved kogning. Det skyldes det røde og sorte farvestof, der
findes i skallerne. Det sorte ødelægges ved kogning.
Krebs ses i mindre mængder herhjemme, og den stigende
forurening af vore søer har ikke været befordrende for frugtbarheden. Vi
importerer krebs fra de andre skandinaviske lande, men flest fra Polen og
Tyrkiet og allerede i maj-juni, og dermed altså før den skandinaviske sæson
begynder i august.
Krebs fås frosne med og uden skal. De importeres også levende.
Frosne krebs kan være salte. Giv dem et opkog i usaltet vand.
Et krebsegilde kræver mindst 10 krebs pr. deltager, og
selvom der nydes flydende kalorier i form af en snaps pr. klo og to for halen,
så er det nødvendigt at lade krebs efterfølge af noget mere bastant. Krebs er
en fin og hyggelig spise, men de små dyr mætter ikke.
Se de bedste opskrifter med Krebs
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------