Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Afkøling: ca 60 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Krebsesmør
skallerne af 22-24 krebs
100 g usaltet smør
Saltvand:
½ tsk salt pr. dl vand
*
Sådan laves Krebsesmør
1. Stød de kogte skaller fint i en morter eller knus dem i
blender.
Hvis krebsesmørret laves af frosne skaller, skal de være helt
optøede først.
2. Rør skallerne til en ensartet masse med smørret.
3. Kom det i en tykbundet gryde og lad det snurre for meget
svag varme uden låg, til smørret er smeltet. Det må ikke tage farve.
4. Hæld så meget vand ved, at skallerne er dækket, og lad
det koge under låg for svag varme et kvarter.
5. Si skallerne fra og kasser dem.
Stil fedtstofvandblandingen til afkøling.
Så vil smørret stige op til overfladen og stivne.
Tag krebsesmørret af med en ske og stil det koldt i mindst
15 min.
Saltvand:
6. Opløs saltet i koldt vand.
Man kan også koge vand og salt op og køle det helt af.
Rul krebsesmørret til små kugler, flottest med en lille
smørspade, og læg dem i den kolde saltlage.
Et par isklumper i lagen virker godt. Server i saltvandet.
Tips: Server krebsesmørret til kogte krebs, eller
brug det til skaldyrsretter, supper og saucer med fisk og skaldyr.
Væden under smørret har også smag og kan derfor også bruges
i fiske- og skaldyrssaucer.
Skal den ikke bruges straks, kan den fryses.
Gem altid skaller fra skaldyrskogning i fryseren.
De kan bruges en dag, når man står og mangler kraft til en
sauce eller en suppe, eller som her, til krebsesmør.
Se alle de bedste opskrifter med Krebs
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------