Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: ca. 5 min. Let at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Champignon, smørsauterede:
250 g champignon
25 g smør
salt og peber
* Tilberedning
Champignon, smørsauterede:
1. Skær roden af champignonerne, skyl dem kortest muligt
under rindende, koldt vand og tryk dem straks let tørre med et rent
viskestykke.
2. Skær store champignoner i tykke skiver, mindre skæres i
kvarte eller deles en gang, små forbliver hele.
3. Brun smørret på en pande.
Rist champignonerne og ryst panden med jævne mellemrum, så
de bliver ensartet gyldne over det hele.
De har fået nok efter 3-5 minutter, så har de bevaret både
smag og konsistens.
Drys dem med salt og peber.
Tips: Server dem eventuelt drysset med friskhakket
persille.
Et par dråber citron over dem på panden bevarer dem lyse.
Svits eventuelt 2 hakkede skalotteløg klare i smørret, før
svampene kommes på.
Smørsauterede champignon egner sig fint til fyld i en
omelet.
Se alle de bedste opskrifter med Champignon
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------