Logo

Glaseret laks med kål og svampe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Glaseret laks med kål og svampe

 
Laks er en super god begynderfisk til børn. Her har vi serveret laksen med vores lækre asiatiske soyaglace, pak choi kål og shiitake-svampe, der gør den ekstra lækker.
Til 4 personer

 
# Ingredienser
4 laksefileter uden skind, skåret fra den tykke ende, ca 140 g hver


Marinade:
2 spsk misopasta (fås i asiatiske butikker)
1 spsk mirin, sød riseddike (fås i asiatiske butikker)
½ spsk sesamolie
½ spsk sake (fås i asiatiske butikker)
½ spsk lys soja (fås i asiatiske butikker)
1 spsk sukker eller honning
friskkværnet sort peber


Kål og svampe:
500 g pak choi (asiatisk kål) skyllet og afdryppet
200 g shiitake-svampe, rensede og uden stokke
1 spsk jordnøddeolie
1 fed hvidløg, pillet og finthakket
et fingerlangt stykke frisk ingefær, skrællet og fintsnittet
havsalt og sort peber
1 spsk lys soja (fås i asiatiske butikker)
1 spsk fiskesauce
2 tsk risvinseddike
1 spsk sesamfrø, til at drysse med

 
* Tilberedning
Se efter småben i laksen. Hvis der er nogen, så fjern dem med en køkkenpincet.
Bland alle ingredienserne til marinaden sammen til en pasta i en lille skål og dæk fiskefileterne med den.
Læg laksefileterne i et stort fad, dæk det med husholdningsfilm og lad det marinere i køleskabet i mindst ½ time, helst natten over.

 
Gør kålen klar ved at skære bunden af, så bladene ikke hænger sammen mere.
Skær de grønne blade af og sæt dem til side.

Snit stilkene fint.
Skær de træede stilke af svampene, der så skæres i tykke skiver.

 
Tænd ovnen på 220 °C.
Kom laksen i en slip let-form eller en let olieret form og bag dem i 5-7 min, indtil de er færdige i kanterne, men stadig en smule rå i midten.
Fileterne skal give en smule modstand, når man trykker på dem.
Læg dem på et varmt fad og lad dem hvile et lunt sted.

Tilbered imens grønsagerne ved at varme olien i en wok eller en stor stegepande ved middelvarme.
Kom hvidløg og ingefær i og steg det i 1 min, indtil det er gyldent.
Tilsæt svampe, krydr let med salt og peber og steg i ca 2 min, til al væde er kogt væk.
Tilsæt kål blade og -stilke fulgt af soja, fiskesauce og risvinseddike.

Steg i endnu 1 min, indtil kålen er faldet sammen.

 
Anret grønsagerne på varme tallerkener.
Bræk laksefileterne i store flager og læg dem ovenpå.
Drys sesamfrø over og server med skåle med kogte ris.

 
Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.432 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her