Svampe, forårsløg, bladselleri og ris krydres med
femkrydderi og pakkes ind i kinakålblade.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 25 min.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
8 store kinakålblade
60 g langkornede ris
IS grønsagsbouillonterning
60 g smør
1 bundt forårsløg, rensede og fint hakkede
1 stilk bladselleri, fint hakket
125 g små champignoner, skivede
1 tsk kinesisk femkrydderi
3 dl purérede tomater (passata)
salt og peber
frisk purløg, til pynt
* Tilberedning
1. Kinakålbladene blancheres 1 minut i kogende vand.
Skylles under koldt vand og afdryppes godt. Pas på, at de
ikke går i stykker.
2. Kog risene i rigeligt, kogende vand med
bouillonterningen, til de er møre.
Afdryppes og sættes til side.
3. Imens smeltes smørret på en pande.
Svits forårsløg og bladselleri i 3-4 min, til de er bløde, men ikke brunede.
4.Tilsæt svampene og svits yderligere 3-4 min under hyppig
omrøring.
5. Tilsæt de kogte ris og femkrydderi.
Smag til med salt og peber og rør alle ingredienser godt sammen.
6. Læg kålbladene ud på køkkenbordet og fordel risblandingen
på dem.
Rul bladene sammen til en fin, lille pakke om fyldet.
Læg dem med sammenføjningen nedad i et smurt, ovnfast fad.
Hæld pureret tomat over dem og dæk med alufolie.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 190 °C i 25-30 min.
7. Server dem straks, pyntet med purløg.
Næringsindhold:
Kalorier 166. Sukker 3 g. Proteiner 3 g. Fedt 13 g.
Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 8 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.