Sauce. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Duxellessauce:
1-2 skalotteløg
1½ spsk smør (25 g)
125 g champignon
1 dl tør hvidvin
3 dl lys bouillon
2 spsk konc. tomatpuré
Endvidere:
1½ spsk koldt smør
(25 g)
1 tsk hakket
persille eller basilikum
salt og peber
*
Sådan laves Duxellessauce:
1. Skær rodskiven af
champignonerne, skyl dem kort under rindende koldt vand og tryk dem straks
tørre. Hak dem fint.
2. Pil skalotteløgene
og hak dem fint.
3. Svits de
finthakkede løg i 1½ spsk smør i en gryde, til de er gyldne.
4. Tilsæt de
finthakkede champignon og svits dem sammen med løgene, til fugtigheden er
fordampet.
5. Tilsæt hvidvinen
og lad den koge for svag varme uden låg, til det meste af den er kogt ind.
6. Tilsæt bouillonen
og den koncentrerede tomatpuré og kog atter saucen uden låg, til den er kogt
ind med ca 1/3.
7. Tag saucen fra
varmen og pisk 1½ spsk koldt smør i, i små bidder.
Tilsæt den
finthakkede persille og smag til med salt og peber.
Tips: Server duxellessauce til fjerkræ, kalvekød,
fisk eller til »smilende« eller pocherede æg.
INFO: Duxelles er en finhakket blanding af svampe eller
svampestængler, løg eller skalotteløg, urter såsom timian eller persille og
sort peber, sauteret i smør og reduceret til en pasta. Fløde bruges undertiden
også, og nogle opskrifter tilsætter en strejf af madeira eller sherry.
Se alle de bedste opskrifter med Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------