Dette brød smager
især godt med pølsepålæg på eller som madbrød til supper. Opskriften på lækre
gammeldags jordnøddebrød, er let og perfekt
# Ingredienser
100 g (godt 1½ dl)
hvedemel
100 g (godt 1½ dl) groft hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
½ tsk sennepspulver
(kan udelades)
peber fra kværn
½ pk (a 80 g) frisk
flødeost
75 g jordnøddesmør
ca. 3 dl mælk
25 g saltede
jordnødder
* Tilberedning
1. Tænd for ovnen
(180 °C).
2. Smør en lille
brødform.
3. Bland melet med
bagepulver, salt, sennepspulver og friskkværnet peber i en stor skål.
4. Rør flødeosten
sammen med jordnøddesmørret og gnid det ind i melet.
Til at begynde med
er det bedst at bruge en gaffel, senere hen kan man bruge fingrene.
5. Tilsæt mælken og
rør dejen godt, enten i hånden eller med dejkrogene på en elektrisk mixer.
6. Hæld dejen i den
smurte form og drys med hakkede jordnødder.
7. Bag brødet på
nederste rille i ovnen i ca. 1 time.
Vend det og lad det
køle på en bagerist.
Dette brød smager
især godt med pølsepålæg på eller som madbrød til supper.