Disse små grønne citrusfrugter har tyndere skal end citroner
og en lidt anden, let bitter smag. Saft og skal bruges meget i drinks, i desserter,
fiskeretter og i indiske retter.
Lime er en frugt, der stammer fra Sydøstasien, hvorfra den
blev importeret til Europa i det 13. århundrede. Frugten dyrkes især i
Mellemamerika og Asien, og er faktisk den af de surfrugtede citrusarter, der
anvendes mest i troperne.
Lime.
Engelsk: Lime. Latin: Citrus aurantifolia
Sæson: Dansk: -. Import: hele året
Holdbarhed: 2-4 uger ved 8-10 °C
Anvendelse: Anvendes i fiskeretter, dressinger, saft, drinks
og til marmelade. Svind: ca 15%
Frysning: Ja, skallen rives, saften presses ud, begge dele
fryses.
Lime har været dyrket i flere tusind år og menes at stamme
fra det nordlige Sydøstasien.
Der findes to slags lime. Key lime, som er på størrelse med en golfbold og er
den vi kender herhjemme.
Den bliver også betragtet som den “sande” lime i modsætning til Persian lime,
som menes at være en hybrid mellem Key lime og cedrat. I 1200-tallet kom
frugten til Middelhavsområdet fra det nordlige Afrika sammen med ridderne fra
korstogene. Herfra blev den bragt videre til Haiti og Amerika med spanske
opdagelsesrejsende, for til sidst at ende i Florida Keys, hvor de i starten af
1900-tallet byttede dyrkningen af ananas ud med lime.
Lime er en citrusfrugt nært beslægtet med citron. Skal og
frugtkød er grønligt. Frugtkødet er surt, men har en karakteristisk aroma og er
mildere end citron.
Opskrifter med Lime
Tilbage til Råvarer.