De fleste sætter sig
til værtindens bord med store forventninger. Mange gange bliver de desværre
skuffede, når den obligate tomatsuppe eller rejecocktailen bliver sat foran
dem.
Vil du have en ny og
spændende suppe, så er her er et nyt forslag til suppe, som nok skal live op på
det festdækkede bord.
Til 6 personer.
Tilberedningstid: 45 min.
# Ingredienser
500 g modne tomater
2 løg
1 gulerod
100 g stribet flæsk
25 g smør
8 dl bouillon, evt.
af terning
1 bdt persille
1 gul peberfrugt
1 stor courgette
250 g grønne bønner,
friske eller frosne
1 tsk paprika
citronpeber
middelhavssalt
purløg
2 dl cremefraiche
* Fremgangsmåde
1. Skyl tomaterne og
skær dem i kvarte.
Pil løgene og hak
dem.
Skrab guleroden og skær den i terninger.
2. Skær flæsket i
små terninger, der svitses et par minutter i smørret i en stor gryde.
3. Kom grønsagerne
ved og lad dem svitse med i 5 min.
Kom tomaterne i
sammen med den skyllede persille.
Hæld den kogende
bouillon ved.
Bring det i kog.
Læg låg på og lad
det koge i 20 min.
Lad suppen køle
lidt.
4. Kør suppen til
mos i en blender, evt. ad flere gange, eller gnid den gennem en fin sigte.
5. Rens
peberfrugten, fjern kernerne og skær den i ringe.
Skyl courgetten og
skær den i skiver.
Skyl bønnerne og skær dem evt. en gang over på tværs.
6. Hæld suppen
tilbage i den rengjorte gryde.
Bring den i kog og
kom grønsagerne i.
Lad dem koge ca 10
min, til de er møre.
7. Drys med paprika
og citronpeber samt groft salt.
Smag på suppen. Klip
purløg over.
8. Ved serveringen
lægger man klatter af cremefraiche i hver tallerken.
Variation:
Hvis du har masser
af brøndkarse i haven, kan du erstatte persillekvistene med karsen.
Den giver suppen en
dejlig smag.
Tips:
Courgette er det
franske navn for en lille græskarfrugt, der er blevet almindelig i de senere
år.
I Italien kaldes den zucchini og i engelsktalende lande squash.
Courgetten er en dejlig grønsag med tynd, grøn skal og fint, mælkehvidt kød.
Den smager allerbedst, når den ikke er længere end en cigar og kun lidt
tykkere.
Den kan koges,
steges eller farseres og bages i ovn.