Prøv vores friske opskrift på velsmagende pandekager med en dejlig stuvning med rødspættefileter og champignon, og gratineret med ost.
Se også Menuforslag 2
Godt til 4 personer til hovedret eller 8 personer til forret
# Ingredienser
Pandekager (ca. 10 stk.):
125 g hvedemel
½ tsk groft salt
3 dl sødmælk
3 æg
50 g smeltet smør
smør til bagning.
Fiskefyld:
2 dl vand
1 spsk eddike
1 tsk groft salt
1 laurbærblad
5 peberkorn
400 g rødspættefileter
250 g champignon
75 g smør
5 spsk hvedemel
fiskesuppe + piskefløde, ialt 4 dl
1 spsk citronsaft
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
150 g revet, mild Danbo
Tilbehør: grøn salat, hvis pandekagerne serveres som
hovedret.
* Tilberedning
Pandekager: Bland mel og salt.
Tilsæt mælk, æg og smeltet smør og rør dejen godt sammen.
Bag pandekagerne.
Fiskefyld: Bring vand og krydderier i kog i en gryde, og
damp fileterne under tætsluttende låg, 3-4 min.
Tag dem op og skær dem i mindre stykker.
Rens champignon og skær dem i skiver.
Svits dem i 1/3 af smørret, og tag dem op.
Smelt resten af smørret i gryden.
Tilsæt melet og bag det godt sammen.
Kom halvdelen af fiskesuppen og piskefløden i.
Når stuvningen koger, tilsættes resten af væsken lidt efter
lidt.
Kog stuvningen godt igennem, og smag til med citronsaft,
salt og peber.
Vend forsigtigt champignon og fiskestykker i stuvningen.
Fordel fiskestuvningen på pandekagerne.
Bøj siderne ind over fyldet og rul dem sammen.
Læg pandekagerne i et smurt ovnfast fad.
Fordel den revne ost over.
Gratiner retten midt i ovnen i ca. 20 min ved 200 °C.
Se alle de bedste opskrifter på Pandekager med fyld
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.