Lad os friste dig med et broget udvalg af saftige citrusfrugter
med honningglaseret appelsintopping og en delikat honning-yoghurt.
• 1 appelsin giver mere end dagsbehovet for C-vitamin for en
voksen person.
• Letmælks-yoghurt er en god kalciumkilde.
Forberedelse 15 min. 4-6 portioner
# Ingredienser:
3 blodgrapefrugter
3 mandariner eller tangeriner
4 appelsiner
2 limefrugter
APPELSINTOPPING:
skallen af 2 appelsiner
1 spsk honning
2 spsk vand
HONNING-YOGHURT:
2½ dl mild letmælks-yoghurt, naturel
2-3 tsk honning
½ tsk reven muskat
* Tilberedning:
1. Skær enderne af grapefrugterne.
Stil dem så på skærebrættet og skær skallen og den hvide hinde af.
2. Hold grapefrugten i hånden over en skål og skær fileterne
fri af hinderne.
Læg fileterne i skålen sammen med saften fra frugten.
Gør det samme med resten af grapefrugterne, mandarinerne,
appelsinerne og limefrugten.
3. Vend forsigtigt frugterne sammen og anret på tallerkener.
4. Appelsintopping:
Skiv det yderste lag af appelsinskallen tyndt.
Læg appelsinskal, honning og vand i en lille gryde og
bring det i kog.
Lad det simre et par minutter til appelsinskallen er mør.
Fordel appelsinskallen på tallerkenerne.
5. Honningyoghurt: bland yoghurt, honning og muskat
i en skål og server det til salaten.
FORBERED
Forsøg at lave salaten lige inden serveringen.
Hvis salaten får lov at stå for længe, ødelægges en
stor del af C-vitaminet.
Frisk citrussalat:
Pr. portion: Energi: Kcal 198 = kJ 831
Kulhydrat 40 g Protein 5 g Fedt 2 g (9%) Fibre 6 g
Tips:
Vælg frugt efter sæson og se efter at skallerne
ikke har pletter.
Så får du maksimalt med C-vitamin.
Hvis frugten har pletter bliver den hurtigt dårlig.
Friskreven muskat er godt og giver salaten en udsøgt smag.
Den er lidt stærkere end stødt muskat,
så vær forsigtig med mængden.
INFO: Tangerin er en sort af mandarin med meget få kerner.
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.