Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 25 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalvenyreragout:
2 lyse kalvenyrer (ca 600 g)
3-4 spsk hvedemel
1 tsk paprika eller ½ tsk peber
fint salt
Til bruning: 50 g smør
Endvidere:
1 gulerod
1 stort løg eller 1 porre
3-4 dl bouillon eller vand, evt. delvis rødvin
Krydderurtebuket:
1 bdt persille
1 kvist timian
1 laurbærblad
evt. 1 grøn porretop
Jævning: 1½-2 spsk hvedemel eller 1-1½ spsk maizenamel
evt. lidt kulør
*
Sådan laves Kalvenyreragout:
1. Befri nyrerne for hinder, fedt og årestammer.
Skær dem i terninger.
2. Skræl guleroden og skær den i mønter.
Pil løget og skær det i smalle både -
eller gør porren i stand og skær det hvide i fingerbrede
stykker.
Gem toppen.
3. Varm halvdelen af smørret i en tykbundet gryde og svits
grønsagerne.
Tag dem op.
Vend imens nyrestykkerne i salt- og paprika- eller
peberblandet mel.
Brun dem i det resterende smør.
Tag dem op.
4. Læg grønsagerne tilbage i gryden, tilsæt bouillonen (vandet/vinen)
og krydderurtebuketten og lad retten koge under låg for svag varme i 20 min.
5. Rør melet glat med lidt koldt vand og rør det i gryden.
Lad ragouten koge yderligere 3-4 min. og smag endeligt til
med salt.
Farv evt. med et par dråber kulør.
Løse ris, Fettuccine eller anden pasta, Baguette, Bondebrød
eller Flûtes
kan serveres til.
Tips: Ragouten kan tilsættes et par flåede, delte tomater.
De skal i grønsagerne, straks efter at de er svitset.
200 g delte, smørsvitsede svampe kan også tilsættes, det
skal ske til sidst.
Kan fryses. Holdbarhed: 2 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------