Denne ret minder enhver om Ungarn! Det er den fyrige, stærke paprika, der sætter fut i denne hurtige panderet med svinesmåkød - stærkt og
godt
Til 2 personer. ❤
Er du alene så halvér ingredienserne. Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
1 løg
1 rød peberfrugt
1 rød chili
300 g svinesmåkød
3 spsk olie
salt, peber og stærk paprika
1 fed hvidløg
¼ l grønsagsbouillon
1 dl krydret ketchup
2 spsk snittet purløg
* Tilberedning
1. Løg skæres i fine strimler.
Peberfrugt gøres i stand og skæres i 1 cm store terninger.
Chili ridses op, og udkernes og skæres i fine strimler.
Svinesmåkød skæres i terninger og svitses gyldenbrunt ved
stærk varme i 2 spsk varm olie.
Kødet krydres med salt, peber og 1 tsk stærk paprika og
tages op.
2. Peberfrugtterninger, løg, chili og 1 presset
hvidløgsfed svitses på panden i 1 spsk olie.
1 tsk stærk paprika svitses med et øjeblik.
Grønsagsbouillon og krydret ketchup hældes i, og det hele koges
uden låg ved middel varme i 5 min.
Kødet kommes i igen og varmes lidt op.
Smag eventuelt til med salt, peber og paprika.
Drys med snittet purløg og server med Klösse med sprød rasp.
Energi pr portion: 36 g protein, 18 g fedt, 16 g kulhydrat.
= 374 kcal / 1565 kJ.
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.