Syltning Syltetøj. Arbejdstid: ca 25 min. Kogetid i alt: ca 1½ time. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Marmelade af citrusfrugt
1 kg usprøjtede citrusfrugter
¾ l vand
sukker
konserveringsmiddel
Sylteglas, syltepapir
*
Sådan laves Marmelade af citrusfrugt
1. Skyl citrusfrugterne godt, del dem i kvarte og skær
kvarterne i tynde skiver.
Fjern kernerne.
2. Kom frugt og vand i en gryde og kog ved svag varme uden
låg ca 45 min.
Rør i gryden af og til, så frugten ikke sætter sig fast mod
bunden.
3. Tilsæt sukkeret og lad marmeladen koge endnu ca 45 min
ved svag varme og under omrøring af og til, til den er klar og tyk.
Dryp lidt marmelade på en tallerken og se, om den bliver
tilpas stiv, når den bliver kold.
Ellers må kogetiden forlænges, til geléprøven lykkes.
4. Tag gryden fra varmen og tilsæt konserveringsmiddel
ifølge anvisning på emballagen.
Hæld marmeladen på rene glas og bind til med syltepapir.
Tips: Marmeladen kan koges af en eller flere
forskellige citrusfrugter, fx blodappelsiner, citroner, grapefrugter,
mandariner og pomeranser.
Afpas mængden af sukker efter frugtens sødme.
Se også Appelsinmarmelade
og Citrusmarmelade,
grov.
Se alle de bedste opskrifter med Marmelade
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------