Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 15 min. Let at lave. Lav pris.
# Ingredienser
til Paradisæbler, syltede
1 kg paradisæbler
½ l lagereddike
½-¾ kg sukker
konserveringsmiddel
Syltekrukke eller -glas
*
Sådan laves Paradisæbler, syltede
1. Skyl paradisæblerne, især omkring blomst og stilk, som
ikke skal fjernes.
Kog en stor gryde med vand op.
2. Kom æblerne i det kogende vand et par min.
Tag dem op med en hulske, læg dem i en sigte og lad dem dryppe godt af.
3. Kasser kogevandet.
Bland eddike og sukker i gryden.
Sukkermængden afhænger af æblernes modenhedsgrad: jo surere,
umodne æbler, jo mere sukker.
4. Bring sukkerlagen i kog og kom æblerne i.
Lad dem koge 4-5 min. ved svag varme. Er varmen for stærk,
revner æblerne.
Tag æblerne op med en hulske og læg dem i en rengjort krukke
eller i glas.
5. Lad lagen koge nogle min., skum den og tag den fra
varmen.
Tilsæt konserveringsmiddel efter anvisningen på emballagen
og hæld lagen over æblerne.
Luk straks krukke eller glas med syltepapir eller rene låg.
Tips: Server paradisæblerne til fx retter med
flæskekød eller vildt.
1-2 stk hel kanel og/eller 8-10 hele nelliker kan koges med
i eddike-sukkerlagen.
Se alle de bedste opskrifter med Paradisæble
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------