Bagværk Hjemmebag Småkager. Arbejdstid: 35 min. Hviletid: 30 min. Bagetid: 8 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Mængde: 50-60 stk.
# Ingredienser
til Grahamskiks:
225 g grahamsmel (3¾
dl)
60 g sigtemel (godt
1 dl)
½ tsk salt
1 spsk sukker
125 g smør
ca. 1 dl vand
*
Sådan laves Grahamskiks:
1. Kom grahamsmel,
sigtemel, salt og sukker i en skål.
Smuldr det kolde
smør i melet, til det har konsistens som reven ost.
2. Tilsæt vandet,
lidt ad gangen, og ælt dejen glat.
Stil dejen tildækket
i køleskab en halv time.
3. Del dejen i 3-4
portioner og rul en portion ud ad gangen.
Dejen skal rulles ud
i 2-3 mm's tykkelse.
Stik kiks ud med en
form, der er ca. 5 cm i diameter, eller skær dem i firkanter med en meget skarp
kniv eller bagespore.
Sæt ovnen på 200 °C.
4. Beklæd en
bageplade med bagepapir eller smør en plade godt.
Læg kiksene på
pladen og prik dem med en gaffel.
5. Bag kiksene svagt
gyldne i ca. 8 min.
Lad kiksene afkøle
på en bagerist.
Opbevar dem i en
dåse med tætsluttende låg, men kom dem først i dåsen, når de er helt kolde,
ellers bliver de bløde.
Tips: Sigtemel er bedst til denne opskrift, fordi
hvedemelets glutenindhold kan få kiksene til at hæve for meget. ¼ tsk
hjortetakssalt kan tilsættes, hvis man ønsker kiksene ekstra sprøde.
Se flere
opskrifter med Grahamsmel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------