Herlige sprøde og luftige brødstænger af butterdej med strøsukker
Server stængerne som en godbid til en kop varm kaffe eller som småkage til en
god kop te.
☺ kan tilberedes af Børnekokke. Er
fryseegnet, lunes inden servering. (20 stk.)
# Ingredienser
25 g smør
4 dl mælk
1 dl tykmælk
25 g gær
1 æg
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
200 g sigtemel (ca. 4 dl)
550 g hvedemel
250 g koldt smør
Pensling: Sammenpisket æg.
Pynt: Perlesukker.
* Tilberedning
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
Hæld blandingen i en skål og tilsæt tykmælk.
Rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage).
Slå dejen godt sammen og tag den ud på et meldrysset bord.
Ælt den godt igennem og tilsæt evt. resten af melet.
Rul dejen ud til en firkant (ca. 20x60 cm) på et
meldrysset bord.
Skær smørret i tynde skiver med fx en ostehøvl og læg det på
2/3 (ca. 20x40 cm) af dejen.
Fold dejen sammen i tre lag således at den del, der er uden
smør, foldes ind først.
Drej dejen en kvart omgang.
Rul atter dejen ud (ca. 20x60 cm).
Gentag sammenlægning og udrulning endnu 3 gange (uden smør).
Skær dejen i 20 ca. 3 cm brede strimler.
Sno hver strimmel og læg dem på bageplader med bagepapir.
Tryk enderne fast på bagepapiret og lad brødene hæve
tildækket i ca. 40 min.
Pensl med æg og drys med perlesukker.
Bag brødene midt i ovnen ca. 12 min ved 225 °C.
Se alle de bedste opskrifter med Boller eller Småkager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.