Frokost Forret. Arbejdstid: 15 min. Gratinering: 3-5 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Champignontoast:
4 skiver sandwichbrød
200 g champignon
50 g smør
1-2 fed hvidløg
2-3 spsk hakket persille
lidt citronsaft
salt og peber
* Tilberedning Champignontoast:
1. Sæt ovn eller grill på højeste varme og rist brødskiverne
let.
Bruger du grillen, er det hurtigst at riste dem kort på hver
side under grillelementet.
Hold øje med dem.
2. Skær rodskiven af svampene og skyl dem kort under
rindende, koldt vand.
Tryk dem tørre. Skær dem i skiver.
3. Anbring de ristede brødskiver i bradepande eller ovnfast
fad og fordel champignonskiverne herover.
4. Rør smørret blødt med finthakket eller presset hvidløg,
persille, citronsaft, salt og peber.
5. Fordel det over champignonbrødene og sæt dem øverst i
ovnen i 3-5 minutter, til smørret er smeltet, og champignonerne bløde. Server
straks.
Tips: Toastene kan evt. drysses med reven ost, før de
sættes i ovnen.
Se alle de bedste opskrifter med Champignon
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------