En lækker forret som sorgløst og enkelt kan forberedes i god
tid, så man får tid til at tage sig af gæsterne, når de kommer.
• Butterdej og ost er ret fede levnedsmidler så her er det
en god ide at satse på en mere mager hovedret.
Forberedelse 30 min. Tilberedning 20 min. 8 kurve
# Ingredienser
4 plader butterdej
2-3 kyllingefileter à 90 g
1 porre
1 fed hvidløg
1 spsk olie
4 spsk passerede flåede tomater
½-1 tsk salt
¼ tsk hvid peber
1 tsk rosmarin
125 g mozzarellaost
1 spsk reven parmesanost
2 tomater
mel til udrulningen
* Tilberedning
1. Læg de frosne butterdejsplader på bordet og lad dem tø
lidt.
Skær kyllingefileterne i meget fine tern.
Skyl porren grundigt og skær den i fine strimler, også det
grønne.
Pil hvidløget og hak det fint.
2. Opvarm olien på en teflonpande og steg kødet lidt - det
skal ikke brunes -
tilsæt porre og hvidløg og lad det stege med en kort stund.
Tilsæt tomaterne.
Krydr med salt, peber og smuldret rosmarin og lad det blive
koldt.
Skær mozzarellaen i fine tern og bland med parmesanosten.
Vend osten i kødblandingen.
Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Fjern stilkfæstet.
3. Varm ovnen til 200 °C.
Skyl souffle- eller muffinsforme med koldt vand.
4. Rul butterdejen ud på et melet bord.
Skær 2 cirkler ca. 12 cm i diameter ud af hver plade og læg
dem i formene.
Fordel fyldet i skålene og dæk med 1 tomatskive på hver
kurv.
Drys med salt og peber.
Bag kurvene gyldne i den varme ovn, ca. 20 min.
Tips:
Tryk cirkler ud med en udstiksform eller ved hjælp af et
ikke alt for tykt glas,
eller stil glasset på dejen og skær en cirkel ud med glasset
som mål.
I stedet for kyllingekød kan man bruge champignon eller
østershatte.
Rens dem og skær dem i små tern.
Steg svampene til væsken er fordampet.
Pr. portion: Energi: Kcal 427 = kj 1793
Kulhydrat 27 g Protein 37 g Fedt 19 g (40%) Fibre 2 g
Se alle de bedste opskrifter med Tapas/små retter og med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.