Byggryn er ikke så ofte brugt. Men prøv det. Her i et finskinspireret brød som bages i bradepande og skæres i tern. Byggryn er nærende og indeholder
rigeligt med kostfibre, som giver en langvarig mæthedsfornemmelse.
Forberedelse 10 min + hævning. Tilberedning 40 min. Ca. 32 stk.
Ingredienser
1. DAG:
1 l kærnemælk
2 dl cremefraiche
450 g byggryn, knækkede
2. DAG:
1 tsk salt
1 spsk hvedemel
50 g smeltet smør eller margarine
3 dl havregryn eller rugflager
1 æg
Tilberedning
1. Bland kærnemælk og cremefraiche og rør byggryn ene i.
Dæk med plastfolie og lad det stå i køleskabet natten over.
2. Næste morgen tilsættes salt, mel, smeltet fedtstof og
gryn
eller flager.
Pisk ægget let sammen og rør det i den bløde dej.
Dejen skal være som en tynd grød i konsistensen.
Varm ovnen til 225 °C.
3. Fold et par centimeters kant op på et stykke bagepapir
og læg det i ovnens bradepande.
Hæld dejen ud på bagepapiret.
Ryst let så dejen jævner sig ud.
4. Bag ca. 40 min eller til brødet har fået en brunplettet,
gylden overflade.
Lad det køle af på en rist og skær det i tern.
Finsk byggrynsbrød:
Pr. stk.: Energi: Kcal 104 = kJ 436
Kulhydrat 14 g Protein 3 g Fedt 4 g (35%) Fibre 2 g
VARIATION
Erstat fedtstoffet med kaviar og fintklippet dild eller
tern af røget skinke.
Tips
Æggesmør (4 portioner.):
1 lille bæger hytteost blandes med 4 hakkede hårdkogte æg.
Rør til sidst ca. 50 g blødt fedtstof i. Garner med persille.
Byggryn er et forædlet produkt af kornsorten byg.
De ligner ris og kan anvendes på samme måde.
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.