Et flute er et 35 cm aflangt hvedebrød med en diameter på mellem
6 og 10 cm. Flutes har sprød skorpe, sej krumme og store porer. I Frankrig
kaldes et brød af denne form og størrelse baguette, mens flute i Frankrig er
navnet på et mindre kuvertbrød.
Disse sprøde og lækre flutes er super gode som tilbehør til
fx suppe og salat, eller i madpakken med lækkert pålæg, æggesalat, tunmousse
eller noget andet du selv vælger.
4 stk flutes. Kan
tilberedes af børnekokke. Er fryseegnet
# Ingredienser
25 g smør
¼ liter vand
¼ liter ymer eller ylette
25 g gær
1 tsk groft salt
200 g sigtemel (ca. 4 dl)
450 g hvedemel (ca. 8 dl)
Pensling: vand
* Tilberedning
Smelt smørret i en gryde og tilsæt vandet.
Hæld blandingen i en skål og tilsæt ymer. Rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt hvedemel tilbage).
Slå dejen godt sammen og dæk skålen med fx et låg.
Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
Tilsæt evt. resten af melet.
Form dejen til 4 flutes (ca. 35 cm lange).
Læg dem på plader med bagepapir.
Lad de 4 flutes efterhæve tildækket i ca. ½ time.
Pensl med vand og rids dem på langs.
Bag de 4 flutes midt i ovnen i ca. 12 min ved 250 °C
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.