En varm giffel, som
dufter af timian og oregano. Med fyld af salte oliven og et sprødt ostedække er
den et brød ud over det sædvanlige. Retten er nem og god
Tid: 1¾ time, heraf
1 time hævning og 30 min i ovnen. Brødet er fryseegnet. Holdbarhed ca 6 mdr.
1 stk giffel.
# Ingredienser
50 g gær
5 dl vand
1 spsk olie
1 tsk salt
ca 1,3 liter
hvedemel
20 grønne oliven
uden sten
20 sorte oliven uden sten
1 tsk timian
1 tsk oregano
2 dl reven ost
* Fremgangsmåde
1. Smuldr gæren ud i
skålen. Lun vandet til 37 °C.
Hæld lidt af vandet
over gæren og rør til det er opløst.
2. Tilsæt resten af
vandet sammen med olie, salt og næsten alt hvedemelet.
Ælt dejen smidig i
hånden eller i røremaskinen.
Lad dejen hæve
tildækket ca 40 min.
3. Hak olivenerne
groft.
4. Rul dejen ud på
et melet bord til en stor trekant, hvor grundlinien er ca 40 cm bred.
5. Drys oliven og
krydderurter over.
Rul dejen sammen fra
grundlinien og form den til en giffel.
Læg den på en bageplade
med bagepapir.
6. Lad giflen hæve
under et klæde ca 20 min.
Pensl derefter med
vand og drys reven ost over.
7. Bag den nederst i
en 250 °C varm ovn ca 5 min.
Skru ned til 175 °C
og bag yderligere ca 25 min.
8. Lad giflen svale
noget af på en rist.
Server brødet i
skiver på en buffet eller til en ostesuppe.
Tips: De tørrede krydderurter kan erstattes med 1
spsk friske af hver slags.
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------