Det italienske køkken er meget mere end pasta. Disse saftige skinkeruller med ost er et udsøgt bevis på dette.
Forberedelse 25 min. Tilberedning. 30 min. 4 portioner
#Ingredienser
600 g skinke
SAUCE:
2 fed hvidløg
1 tsk olie
2 dåser knuste tomater à 400 g
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret basilikum
½ tsk salt
½ tsk sort peber
FYLD:
2 spsk hakkede sorte oliven (valgfrit)
2 fed hvidløg
1 tsk reven citronskal
1 dl ricottaost
1 spsk hakket frisk persille
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Afpuds skinken og skær den i otte skiver.
Pil og hak hvidløget.
2. Forbered saucen i en lille gryde.
Opvarm olien ved jævn varme.
Tilsæt det hakkede hvidløg og steg det under omrøring ca. 1
min.
Tilsæt tomater, oregano, basilikum, salt og peber.
Lad saucen simre til den er jævn, ca. 15 min. Rør rundt nu
og da.
3. Udsten og hak de sorte oliven. Pil og hak hvidløget.
Bland citronskal, hakket hvidløg, ricotta, oliven og
persille i en skål.
Bland det godt.
4. Fordel fyldet på skinkeskiverne og rul dem sammen.
Fæstn med tandstikkere.
Læg rullerne med sammenføjningen nedad i et ovnfast fad.
Hæld saucen over og stil fadet i ovnen 30 min.
Fjern tandstikkerne og server straks.
Tips:
Anvend en spiseske til at fordele osteblandingen på skinken.
Smør osten ud, men lad en ½ cm fri kant være rundt om.
Rul skiverne sammen. Begynd fra den korte ende.
Luk til med en tandstikker, så skinken ikke
åbner sig under tilberedningen.
Pr. portion: Energi: Kcal 262 = kj 1100
Kulhydrat 7 g Protein 36 g Fedt 10 g (34%) Fibre 2 g
• Skinke er magert kød.
• Ricotta kan erstattes med hytteost som er mere magert.
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.