De allerfleste
grønsager egner sig glimrende til nedfrysning. Både deres konsistens, smag og
næringsværdi holder sig næsten uforandret, blot man sørger for at huske nogle
få grundregler
Hvad egner sig
til nedfrysning?
Grønsagernes
kvalitet er naturligvis af afgørende betydning.
Frys kun helt friske
grønsager ned - og gør det så hurtigt som muligt efter høstningen.
Grønsager med stort
vandindhold egner sig ikke særlig godt til fryseren - de bliver bløde.
Det gælder især
salatgrønt, agurker, tomater (mos undtaget), auberginer og courgetter.
Visse grønsager, som
for eksempel kål, rødbeder og de fleste rodfrugter, kan det ikke betale sig at
nedfryse - de fylder for meget i fryseren, og kvaliteten bliver forringet.
Grønsagerne skal
naturligvis renses og skylles, eventuelt deles, inden nedfrysning
(se i øvrigt skemaet
nedenfor).
Blanchering
De fleste grønsager
skal blancheres, før de fryses ned.
Hertil bruger man en
stor gryde med kogende vand, en trådkurv og et dørslag.
Der kræves mindst 3 liter vand til ½ kg grønsager.
Læg grønsagerne i
trådkurven. der sænkes ned i det spilkogende vand.
Blancheringstiden
beregnes fra det øjeblik vandet atter spilkoger.
Kom derefter
grønsagerne over i en stor skål, i et vandfad eller i køkkenvasken og
lad koldt vand fra
hanen løbe over dem.
Lad dem dryppe af i
dørslaget, inden de pakkes ind.
NB! Krydderurter
skal ikke blancheres.
Løsfrysning
Ærter, løse majs,
grønsager i tern eller småstykker samt for eksempel blomkåls- eller
broccolibuketter bredes efter blancheringen ud i en bradepande eller
på en bageplade, der
er dækket med frysefolie, og sættes i fryseren.
Når grønsagerne er
frosne, pakkes de i passende portioner.
Med løsfrosne varer
kan man tage så meget eller så lidt ud, som man skal bruge,
og lægge resten
tilbage i fryseren.
Indpakning
Brug kun lufttæt og
aromatæt emballage (se i Frysning).
Bedst egnet er
fryseposer, frysefolie og frysebokse.
Almindelige
plastbeholdere med låg kan godt anvendes, hvis de er lufttætte.
Man kan fryse og
tilberede grønsagsretter i firkantede bokse,
vende den frosne
blok ud og pakke den i plast eller folie.
Så kan boksen bruges
igen.
Grønsager kan i
mange tilfælde opbevares i fryseren til næste sæson.
Visse grønsager bør
dog spises før (se skemaet nedenfor).
Frysevarer bør mærkes tydeligt med indhold, evt. personantal og dato.
Det er en god ide
også at mærke sine frysevarer med sidste dato for opbevaring,
så behøver man ikke
stå og tælle, når man tager varerne ud.
Optøning og
tilberedning
I almindelighed skal
grønsager ikke optøes før tilberedningen.
En undtagelse er
hele majskolber.
Grønsager, der skal bruges som fyld i supper eller saucer, kan optøes direkte i
denne.
Krydderurter skal
smuldres direkte ned i den ret, de skal krydre.
Vigtigt: Alle frosne grønsager koges, til de er
næsten møre.
Kogetiden er
afhængig af størrelse, sort og friskhed, men den er en tredjedel eller
halvt så kort som
kogetiden for friske grønsager (se Grønsager).
Medmindre andet er
angivet, skal grønsagerne ikke tøes op før kogning.
Tips:
Blanchering er en
ganske kort kogning.
Blanchering bevarer grønsagernes klare farver og næringsindholdet under
frysningen.
Man kan godt bruge
samme blancheringsvand til flere omgange af samme grønsag.
Husk at friske krydderurter ikke skal blancheres, før de fryses ned.
Blanchering af
blomkål
1. Del blomkålen i
buketter. Skyl dem grundigt.
2. Læg dem i en
kurv, der sænkes ned i spilkogende vand.
Lad vandet koge op
igen.
3. Sænk kurven ned i
iskoldt vand. Der må gerne være isterninger i.
Eller brus over med koldt vand.
Se alle de bedste opskrifter med Frysning
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.