Dessert. Arbejdstid: 5 min. Iblødlægning: mindst 8 timer, evt. natten over Kogetid: 8-10 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser til
Sveskegrød
300 g ubehandlede svesker med eller uden sten
7½ dl vand
60 g sukker (¾ dl)
2 spsk kartoffelmel eller frugtgrødsjævner
Tilbehør: kold mælk eller fløde
*
Sådan laves Sveskegrød
1. Læg sveskerne i en skål og hæld vandet over.
Skålen må ikke være større, end at vandet dækker.
Lad sveskerne ligger i blød i mindst 8 timer, gerne natten over.
2. Befri sveskerne for eventuelle sten og læg sveskerne i en
gryde med iblødsætningsvandet.
Kog dem op og lad dem mørne langsomt under låg i 6-8 min.
Kom sukkeret i og lad dem mørne yderligere nogle min, mens sukkeret
opløses helt.
3. Rør frugtgrødsjævner i ifølge anvisningen på emballagen.
Bruges der kartoffelmel, skal det røres glat med vand og røres
i grøden, efter at denne er taget fra varmen og gået af kog.
Ellers bliver grøden lang.
4. Hæld grøden i en skål og drys let med sukker, så den ikke
trækker skind.
Server med kold mælk eller fløde.
Tips: Sveskestenene kan knuses og kernerne hakkes og røres
i grøden.
Sveskegrøden kan også tilsættes mandelsplitter.
Kogevandet kan tilsættes en bid citronskal.
Se om Svesker
Se alle de bedste opskrifter med Svesker
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------