Et gammeldags rosinbrød med luftig, sød krumme, store, bløde
rosiner, en let smag af ingefær og et drys mandelflager på toppen – sådan skal
det være.
☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke. Retten er
fryseegnet.
# Ingredienser
100 g smør
2 dl mælk
25 g gær
1 æg
125 g lyse rosiner (ca. 2 dl) evt. mørke
½ tsk fintrevet limeskal
2 spsk frisk, fintrevet ingefær
3 spsk sukker
400 g hvedemel (ca. 6 2/3 dl)
Pensling: Sammenpisket æg.
Pynt: Mandelflager.
* Tilberedning
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Slå dejen godt sammen med en ske. Dejen er blød.
Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt
sted i ca. 1 time.
Slå dejen igennem, stadig med en ske.
Form et brød - ved at sætte den bløde dej med 2 spiseskeer
på en plade med bagepapir.
Det gøres nemmest ved at sætte mindre portioner dej tæt
sammen i 2 rækker.
Lad brødet efterhæve tildækket i ca. ½ time.
Pensl med æg og drys med mandelflager.
Bag brødet midt i ovnen i ca. 25 min ved 200 °C.
Server brødet lunt med koldt smør.
Kokketips:
Mikrobølgeovnen kan bruges til hævning af dej. Fx dej til
rosinbrød og Grovboller i
forme.
Tilbered dejen i en skål (ca. 3 liter), dæk den med et vådt
viskestykke og stil den i ovnen.
Varm dejen 15 sek. ved nytteeffekt 600 watt. Lad den hvile,
stadig tildækket, 8 min.
Varm igen 15 sek. ved samme nytteeffekt. Lad dejen hvile 5
min og fortsæt præcist efter opskriften.
Efterhævning foregår ikke i mikrobølgeovn.
Se alle de bedste opskrifter med Bagværk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.