Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 15 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Ål i karry
2-3 ferske ål (ca 1 kg i alt)
Kogelage:
¾ l vand
2 tsk salt
1 løg
1 laurbærblad
6 hele peberkorn
1 kvist timian
1 bdt dild
Sauce:
40 g smør
1 spsk karry
1 lille løg
2½ spsk hvedemel
4 dl siet kogelage
1-2 dl fløde eller mælk
hvid peber og evt. salt
*
Sådan laves Ål i karry
1. Bed fiskehandleren om at flå ålene, eller gør det selv.
Se Ål,
flåning og rensning af.
Del ålene i stykker på ca 10 cm og tør dem.
Kogelage.
2. Pil løget og del det.
Kom vand, salt, løg, laurbærblad, peberkorn, timian og evt
dild i en bredbundet gryde og bring det i kog.
3. Læg ålestykkerne i gryden og kog dem møre ved meget svag
varme under låg ca 15 min efter tykkelse.
Vandet skal bare skælve omkring fisken.
Tag ålene op og lad dem dryppe af.
Hold dem varme, tildækket.
4. Lad kogelagen koge lidt ind, så smagen koncentreres.
Si lagen, der skal være 4 dl.
Sauce:
5. Pil løget og hak det meget fint.
Smelt smørret i en gryde og svits løg og karry få min.
Rør melet i og spæd med den varme siede kogelage.
Kom fløden (mælken) i og lad saucen småkoge 5 min.
Smag den til med hvid peber og evt salt.
6. Læg ålestykkerne i saucen og varm dem igennem.
Server retten straks.
Tips: Spis Ris, løse eller
pillekartofler til.
Et lille æble skåret i små terninger kan svitses sammen med
løg og karry.
Fintsnittet porre kan erstatte løg i saucen.
Se alle de bedste opskrifter med Ål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------