Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 1 time. Stege- og hviletid, kød: 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. 4-6 personer.
# Ingredienser
til Hønsebryst, fyldt, med spinatcreme:
2 små høns (à 1½ kg)
Fyld:
3 skiver franskbrød
1,5 dl fløde
50 g mandler (1 dl)
1 bdt persille
1 fed hvidløg
kød fra lårene
1 æg
salt og peber
Til stegning:
30 g smør
2 dl hønsebouillon
Spinatcreme:
ca 1 kg frisk spinat eller l pakke dybfrossen helbladet
spinat (ca 400 g)
2 skalotteløg
20 g smør
stegesky fra hønsebrysterne
ca 1,5 dl cremefraiche
2 tsk maizenamel
salt peber
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Hønsebryst, fyldt, med spinatcreme:
1. Start med udbening af hønsene: skær først lårene fra.
Vend hønen, så den ligger på brystbenet.
Brug en skarp kniv og følg skroget, derfra hvor lårene sad.
Pas på ved brystbenet, skindet må ikke gå i stykker.
Lad endelig så meget »løst« skind som muligt sidde, det
letter sammensyningen senere.
Fyld:
2. Skær skorpen af brødet og smuldr krummen.
Hæld fløden over og lad det trække 10 min.
Skold, smut og hak mandlerne groft.
Skyl og hak persillen og pil hvidløget.
3. Skær kødet fra lårene og skær det i meget små terninger.
Skær skind og sener fra.
Rør kødet sammen med det udblødte brød og bland det med æg,
presset hvidløg, hakkede mandler og den hakkede persille. Krydr med salt og
peber.
4. Læg brysterne med kødsiden opad og fordel fyldet herpå.
Fold dem sammen om fyldet, sy skindet sammen med ufarvet
bomuldsgarn.
Omvind pakkerne, så holder de bedre faconen.
5. Brun de fyldte bryster godt på alle sider i en lille
stegegryde.
Hæld hønsebouillon ved og lad retten mørne under låg i 40 min.
Tag kødet op, læg det på et varmt fad og lad det hvile
tildækket 20 min.
Spinatcreme:
6. Pil og hak skalotteløgene. Smelt smørret og lad løgene
snurre klare heri.
Tilsæt stegeskyen fra hønsekødet.
Kom den skyllede, nippede spinat i og lad den dampe, til den
falder sammen.
Frossen spinat tøes langsomt op under låg, vend den af og
til.
7. Rør maizenamel og cremefraiche sammen og rør det i den
gennemvarme spinat. Smag til med salt og peber og lad spinatcremen netop nå
kogepunktet.
Tag den fra varmen og kom den straks på et varmt fad.
Anretning:
Tag snoren af kødet og skær det i tynde skiver.
Anret det sammen med spinatcremen og server.
Små, smørvendte kartofler kan ledsage.
Tips: Brug skroget til Hønsebouillon.
Fyldt hønsebryst kan også serveres koldt som en frokostret,
evt. med Grønsager, marinerede.
Læg da kødet i let pres nogle timer.
De fyldte hønsebryster kan steges i ovn. Stegetiden er da 40
min. ved 170 °C.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------