Havregrød kan næsten kaldes en morgenmadsklassiker. Grøden
er let og hurtig at lave. Nogle spiser grøden med smør eller sukker på. Men
prøv også at servere grøden med nødder eller frugt til.
4 personer. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for grøden
er cirka 10 minutter.
# Ingredienser til havregrød:
5 dl havregryn (ca 150 g)
1,5 l vand, mælk eller blanding
½ tsk groft salt
*
Sådan laver du havregrød:
Du skal starte med at blande havregrynene og væsken, hvad
enten det er vand, mælk eller en blanding, i en gryde.
Herefter sætter du blandingen til at koge over middel varme
i cirka 3 minutter.
Sørg for at røre jævnligt over hele bunden – ellers er der risiko for at grøden
brænder på, og det smager både kedeligt og er svært at gøre rent.
Smag til sidst til med salt.
Og så er din grød klar til servering.
Tips til havregrød
Du kan med fordel servere mælk, frugtmos, frugtkompot,
tørret frugt og nødder, smørklat, saft eller sukker til havregrøden. Prøv fx
grøden serveret med friske blåbær og et drys af mandler – det gør retten flot
og smager fantastisk.
Du kan også erstatte havregryn med andre typer gryn fx
hirsegrød eller mannagrød.
Se
en opskrift på hirsegrød her.
Eller du kan forsøge at lave havregrøden i mikrobølgeovn.
Det er også let og hurtigt.
Se hvordan
du laver havregrød i mikrobølgeovnen her
Velbekomme, og god fornøjelse med din havregrød