Forret. Arbejdstid: 50 min. Kogetid, fond: 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Jomfruhummere, flamberede:
16 friske jomfruhummere
Fond:
skallerne fra hummerne
1 spsk olie
2 skalotteløg
1,5 dl hvidvin
1 dl vand
½ bdt persille
½ tsk salt
3 peberkorn
Sauce:
2 tomater
2 skalotteløg
25 g (usaltet) smør
½ dl cognac
½ dl fløde
25 g smør
*
Sådan laves Jomfruhummere, flamberede:
1. Skyl jomfruhummerne i koldt vand og vrid halerne fra
hovederne.
Knæk haleskjoldet let ved et tryk mod bordet og pil kødet ud
af skallerne.
Fjern tarmen, den mørke streng, der går gennem halen.
Stil hummerhalerne i køleskabet, til de skal bruges.
Fond:
2. Varm olien op i en gryde og svits hummerskallerne.
Skær skalotteløgene i stykker og tilsæt dem sammen med
hvidvin, vand, persille, salt og peberkorn.
Kog fonden under låg ca 15 min., lad den hvile 5 min. og si
den.
Sauce:
3. Skold og flå tomaterne. Skær dem i kvarte og skrab
kernerne ud.
Skær tomatkødet i mindre stykker.
4. Pil skalotteløgene og hak dem fint og svits dem i en
gryde i smørret.
Tilsæt hummerhalerne og svits dem 2 min.
5. Hæld cognac over retten i gryden, lad den netop blive
lun, sæt en tændstik til og lad flammen brænde ud.
6. Kom tomaterne i gryden sammen med hummerfonden og varm
det igennem.
Tilsæt fløde og smør, og smag saucen til med salt og peber.
Lad den koge igennem og server straks med løse ris eller Flûtes
til.
Tips: 1 knsp cayennepeber passer godt i saucen, men
pas på, det er stærke sager.
Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------